Act With nature

Vores tilgang

Vores tilgang

I mange år har det været populært at sige, at sundhed og trivsel kommer indefra og at det enkelte individ er ansvarlig for egen trivsel og sundhed. Vi mener, at det er nødvendigt at kigge mere på kontekster samt relationer, og at sundhed i høj grad kommer udefra.  

Vi er “designet” til at stå op ved solopgang, bevæge os rundt i naturen efter føde nogle timer i døgnet og ellers søge tryghed, varme, afslapning og erfaringsudveksling med resten af flokken den resterende tid. Det er det, vores nervesystemer er designet til, men særligt de seneste 150 år, er der sket utroligt mange forandringer hen imod det senmoderne højteknologiske digitale samfund, og samtidig har vores hjerner, kroppe og nervesystemer ikke ændret sig væsentligt.

Med introduktionen af ACT with nature vil vi som sagt på alle mulige niveauer og med mange forskellige aktiviteter og tiltag gerne bidrage til, at vi bliver mere bevidste om det, mange af os intuitivt godt ved. Aktivitet i naturen har potentielt utroligt mange positive effekter.